Home

Afterdark 001 Buenos Aires Mixed & Compiled By Sneijder [Black Hole Recordings]

16 oktober 2018 Musik Anmeldelser


Canadiske Sneijder har med sit Afterdark label/brand rykket og fornøjet utallige trance fans og scenen lige siden han lancerede det tilbage i 2016, og med sloganet ’Let’s Take This Sound Back To The Underground’, er der garanti for ren nydelse ved hver udgivelse og i hvert eneste af hans dj sets.

Nu er Sneijder så klar til at give os endnu mere nydelse og fornøjelse, da han er klar med hans Afterdark 001 Buenos Aires compilation, optaget live i Buenos Aires i Argentina!

Og Sneijder viser os fra start af, at her, sniger vi os ikke i gang med ’rolige’/’bløde’ progressive takter eller anslag, næ nej, bang! fuldt tryk på musik kedlerne og energien med Dogzilla ’Dogzilla’ i et flænsende og råt Alex Di Stefano remix. Så skal jeg lige love for vi er i fuldt sving fra første beat. Tagende os dybt, mørkt og skarpt galoperende videre, rives vi så rundt af ’The Sin’ fra Alex Di Stefano, en omgang ’Psychoactivity’ fra Iain M samt ’Submerge’ fra Project 8. Cirka midtvejs lader han så mixet med yderligere fed og lækker undergrunds energi og stemning med hans og Nick Callaghans ’Absorb’ i et Niall Mc Keever remix, efterfulgt af mere fra Sneijder selv, sammen med Bryan Kearney, på ’Killer Instinct’, inden vi rammes af den lækre klassiker ’Everytime’ fra Lustral, der her fås i det formidable remix fra Sneijder selv.

Vildere, hurtigere, og mere lækkert kastes vi så efter ’Everytime’ i armene på en fed ’Revolt’ fra Second Sine, remixet af UCast, inden vi så rammes af de lækre toner og beats fra Richard Durand’Lotus’, der følges op af Will Rees’ ’Need You’, fantastisk, dunkelt og bare fede vibrationer og gungrende/hamrende bass slag, der dundrer igennem en krop.

Billy Gilies kommer så ind med en lækker omgang rå og dyb ’Disturbance’, inden vi rammes af den musikalske ’Intruder’ fra David Forbes og Iain M, der så følges op af mere Billy Gilies og hans ’Listen Up’, og ja, du kan ikke andet end lytte intenst her, for det her mix og de tracks Sneijder smækker sammen, holder virkelig ens sanser og krop i gang og opmærksom!

Sneijder runder så hele dette fænomenale set og mix af med hans ’Neutralize’ track, skarpt og hårdt efterfulgt af hans ’Awakening’, inden vi kan nyde et ekstatisk og flot musikalsk højdepunkt med vokal tracket ’Open My Mind’ fra Bryan Kearney & Deidre McLaughlin. Episk og lækker afslutning på det hele.

Konklusion: Hvis du har brug for et energi boost x100, så har du her mixet og stemningen til at løfte dig selv og taget helt op i skyerne. Et virkelig lækkert, skarpt og gedigent mix og den atmosfære og stemnign det indfanger og giver dig, er bare helt unik og speciel synes jeg. Rating: 9/10.

Label: Black Hole Recordings

Køb/stream/download

Tracklist:
01. Dogzilla – Dogzilla (Alex Di Stefano Remix)
02. Alex Di Stefano – The Sin
03. Iain M – Psychoactivity
04. Project 8 – Submerge
05. Paul Denton – Formula One
06. Sneijder & Nick Callaghan – Absorb (Niall Mc Keever Remix)
07. Sneijder & Bryan Kearney – Killer Instinct
08. Lustral – Everytime (Sneijder Remix)
09. Second Sine – Revolt (UCast Remix)
10. Richard Durand – Lotus
11. Will Rees – Need You
12. Billy Gillies – Disturbance
13. David Forbes & Iain M – Intruder
14. Billy Gillies – Listen Up
15. Sneijder – Neutralize (Extended Mix)
16. Sneijder – Awakening
17. Bryan Kearney & Deirdre McLaughlin – Open My Mind

 


, , , , ,