Home

Anmeldelse: Markus Schulz presents Dakota- The Nine Skies [Black Hole Recordings]

7 februar 2018 Musik Anmeldelser


Under sit alias Dakota, er Markus Schulz nu klar med sit tredje album ’The Nine Skies’, der følger op på hhv. ’Thoughts Become Things’ fra 2009 og ’Thoughts Become Things II’ fra 2011. Og ja man må sige at tiden mellem de 2 første albums var lidt mindre end tiden mellem det andet og så nu det tredje album, hvilket forklares i inlayet til cd’en, det var nemlig den forfærdelige hændelse med angrebet på Pulse Nightclub i Florida, der var ’the tipping point’ og ’final spur in the side’ forklarer Markus, og fortsætter ’… That just devastated me. It woke me up to the idea that- generally speaking, we’re not on the right path. I believe to get us back there, to turn things around, anyone who is able, has to do their bit. The Nine Skies is me, trying to do mine, the only way I know how.’

Og jeg skal love for at Markus bestemt gør sit til at tingene skal tilbage på ’sporet’, med et tydeligt, solidt, rykkende og flot produceret album.

Med introen sætter og slår Schulz tonen flot an, og forfører og fører os smukt og sublimt ind i Dakota universet med sine flotte og fornøjelige toner/melodier og toner. Dette følges så op af de rykkende, rivende og drivende toner på først ’Brave On The Go’, der solidt følges og bakkes op af hhv. ’Follow Me’ og ’Mota-Mota’ (sammen med Koen Groeneweld), hvor vi også tager et dyk ned til de mere dystre/mørke og rivende techno unvierser, der forenes og smeltes smukt sammen med de dybe, dunkle progressive trance tinder.

Vi fortsætter rejsen og fornøjelsen på ’Who Are You’ og ’Searching’, inden vi så rammer et vokal nummer på ’Running Up That Hill’ med Bev Wild på vokal, der med en smuk røst virkelig giver nummeret og albummet et super touch! Dernæst krydres Dakota universet så med en tur igennem ’Eve’s Doorway’ efterfulgt af ’Edonismo’ og ’Kismet’, der også begge træder flot i karakter, og tilføjer yderligere solide musikalske aftryk i ens sind og hoved.

Lidt over halvvejs får vi så ’The Way It Is’, hvori der ’bruges’/anvendes lyrikken fra nummeret ’The Way It Is’/(’Changes’), nok mest kendt fra 2Pac nummeret ’Changes’, men oprindeligt sampler ’Changes’ fra nummeret ’The Way It Is’ som originalt er begået af Bruce Hornsby and the Range i 1986. Og det lyder/bliver desværre ikke et særlig godt resultat i mine ører, den kombination der ’prøves’ med denne lyrik/vokal og så Schulz’ produktion, fungerer bare ikke, ikke for mig i hvert fald. Det lyder for mig egentlig mere som et dårligt forsøg på at lave et cover nummer, end en seriøs produktion, hvor man mener det helhjertet. Om det er et forsøg på at ’råbe’ yderligere op om at tingene skal ændres ift. det der udtales og fortælles om i cd inlayet, skal jeg lade være usagt, men den musikalske effekt af det virker desværre lidt ’tamt’ i dette tilfælde.

‘Café Del Mar’ brager og rykker os så efterfølgende afsted, og voilá, så er vi tilbage på sporet skal jeg love for! En klassiker der med sin genkendelige akkorder og melodier, står brændt ind i hjertet på enhver seriøs trance elsker, og her tages den lækkert og kraftfuldt under Dakotas behandling, og resultatet er absolut ypperligt. Efter det lækre musikalske besøg på den ikoniske Ibiza cafe, mødes vi så af ’The Master’, hvor vi fortsætter med elegant at blive ramt og trakteret med Dakotas umiskendelige, rykkende, dybe og gribende toner/kompositioner, og dette ekspanderes yderligere og kraftigere igen på både ’Carbonado’ og ’In Search Of Someting Better’, og netop på sidstnævnte skabes der smukt og flot netop en følelse af at vi med albummets univers og lyd rejse er på godt på vej i vores søgen efter noget bedre faktisk.

Afslutningsvis lader Schulz så det hele fuldende og sættes sammen i en perfekt Dakota symbiose med et gedigent og flænsende/rivende ’Future Schock’, der følges op med Transmission tema tracket ’Spirit Of The Warrior’ inden vi så kan lade os endegyldigt og åndeligt opsluge af ’The Ninth Sky’.

Konklusion: Pånær ’The Way It Is’ tracket, leverer Schulz her med perfektion sit tredje Dakota album med eksplicit og militærisk præcision og overlegenhed, det er virkelig bare fantastisk og genialt produceret! Rating: 8/10.

Køb/stream/download

Limited Edition Box sæt

Tracklist:
01. The Nine Skies Intro
02. Bravo on the Go
03. Follow Me
04. Mota-Mota
05. Who Are You
06. Searching
07. Running Up That Hill
08. Eve’s Doorway
09. Edonismo
10. Kismet
11. The Way It Is
12. Cafe Del Mar
13. The Master
14. Carbonado
15. In Search of Something Better
16. Future Shock
17. The Spirit of the Warrior
18. The Ninth Sky

www.thenineskies.com
www.markusschulz.com
www.facebook.com/markusschulz
www.twitter.com/markusschulz
www.instagram.com/markusschulz


, , , , , , ,