Home

The Voice 2016, Tivoli – Anmeldelse

12 september 2016 Koncert & Fest Anmeldelser


Lørdag aften kunne man i Tivoli opleve årets The Voice koncert. Vi vil i artiklen skrive lidt om hver enkel artist som var med på scenen.

Phlake: God opvarmning og en fin første act at sætte på. Folk var sangglade og sang med fra starten, det hele var stille og roligt. Phlake gør god brug af sin stemme, som vist nok kan betegnes som super sexet. Eneste minus var dog, at det lyder ikke godt når en mand annoncerer “Er i klar til næste nummer” og lyder som en liderlig R&B-sanger.

King: Absolut pinligste act under hele aftenen. Udover at være stort set 100% playback så var hun mere eller mindre aftenens ukendte kunstner. Derfor gør det det ikke bedre, at man selv konstaterer det i mikrofonen ved entusiastisk at sige “Mit navn er King” efterfulgt af et knapt så entusiastisk (nærmest stille og mut) “i kender mig nok ikke…” – publikum var vist rørende enige. King burde ikke have været på scenen.

Page Four: Glade unge teenagere, som kom på scenen og gav en fin forestilling. Det hele virkede til tider lidt for indøvet og opstillet, men de havde en fin fest og publikum var i rimelig grad i sing-a-long humør på deres topnumre som Sommer, 17 år, Du og Jeg (Magi i luften), Fucking Smuk og Vinder. Som bonus sang de naturligvis selv og det lød ganske tilforladeligt og de gav hver især en fin indlevelse i koncerten.

Blak & Jamilian: Givet deres evne til at ramme de danske hitlister med topnumre var det ingen overraskelse at publikum var ganske fint med på især Slem Igen, men også ‘Nede Mette’. Det er fedt og til tider også lidt let når man som kunstner kan få publikum til, at synge halvdelen af sangen for en fordi de er så godt med og nummeret er så kendt. Desværre kom de med lidt mangel på energi så selvom publikum var med på sangene var de ikke helt med på koncerten. Der blev benyttet playback, men dog i begrænset grad og man kunne sagtens høre at de sang med i baggrunden, og det fungerede ganske tilforladeligt. Absolut ikke aftenens højdepunkt, men det er set værre.

Gulddreng: Danmarks nye tophitter fremstår som en arrogant ung mand der tror han har verden i sin hule hånd, men når det er det man baserer sit kunstner-image på så kan det tilgives. Publikum tilgav det i hvert fald.  Gulddreng med hans medbragte DJ ‘Guldsmed’ bruger sin arrogance fint til, at understrege at hans image også er gældende på en scene. Musikmæssigt var han den kunstner der benyttede Playback, som håndterede det absolut bedst det var indøvet super godt. Med sin hitparade baseret på henholdsvis ‘Hva så’, ‘Se mig nu’ og ‘Model’ havde han alle de unge og til dels lidt ældre mennesker, som kender til hans musik med på beatet.

Mads Langer: Danmarks nye darling inden for Soft Pop kommer på scenen og fremstår som en absolut respektabel ung mand, med en indre ydmyg – men stålfast – karakter, som tydeligt viser at manden ved at han er der for publikums skyld, og ikke omvendt. Med en kombineret performance hvor han både gjorde brug af sin guitar (ganske godt forøvrigt) og i andre tilfælde lod den være, så gør manden absolut god brug af sin stemme og sin udstråling, og viser at popmusik også kan have en smukkere side.

TooManyLeftHands: Mørket faldt på, om med det var det også til tid at EDM-delen af aftenens koncert skulle køre. TooManyLeftHands indtog da også scenen, og gjorde det som DJ’s typisk er kendt for: nemlig at spille en masse varieret musik, inkl. musik som ikke er deres eget, i et hurtigt skiftende men velkreeret medley, hvor der kom et nyt nummer på hvert 30. sekund.

Og det var publikum helt med på. Efter at alle de foregående acts havde været livemusikere af en lidt anderledes karakter, var det tydeligt at publikum var blevet klar til at hoppe. Og hoppet blev der sandelig for første gang i løbet af aftenen så det næsten kunne mærkes i jorden. Det var ikke forbigået folk at det trods alt var lørdag. Desværre kan man som DJ ikke gøre så meget som en almindelig musiker, men det forhindrede ikke drengene i at hive deres vokalist med. Layth (Laeth Shir-Ali) som har lagt vokal til TMLHs nyeste single “Can’t Get To You” indtog scenen efter et par minutter, og sang med mens Anders K og Martin Nick gav den op i baggrunden.

Cisilia & Kongsted: Cisilia indtog først scenen alene. Efter hendes første nummer ‘Samurai’, tilsluttede Kongsted sig koncerten og de gav den op med Wild Child, som har lagt dansk radio og de danske klubber ned henover sommeren. Cisilia forlod derefter scenen, hvorefter Kongsted gav os en lækker demonstration af hvordan man som DJ kan fyre en fed koncert af på kun 5 minutter.

Cisilia skal først have fremmest have ros for hendes medbragte danse-act (fire unge hip-hopdansere) som gjorde et fænomænalt stykke arbejde – absolut aftenens bedste dance-act som var med til at spice hendes numre op. På trods af en lidt lunken levering på Samurai, så gav hende og Kongsted den helt op på Wild Child og havde publikum med fra start til slut på nummeret.

Kongsted alene viser hvorfor han, udover at være en dygtig producer, også er en af Danmarks absolut bedste DJ’s. Alt han gjorde var tydeligvis live, og med god teknisk kunnen bag sig formåede han at opbygge et kort men præcist DJ-set som havde publikum med fra start til slut. Med numre som Chuck Norris og Whine Dat, samt et par alternativer der ikke var af hans egen kreation, fik folk bas og bund for alle pengene.

Joey Moe: Danmarks nyeste pop-darling viser hvorfor han absolut har været en stjerne i de danske hitlister i fire år. Med en smuk smuk intro hvor han langsomt blev kørt op af en elevator mens han sad på en motorcykel og sang “Smukkest på en søndag” havde han folk med før hans hoved kunne ses. Efter hans første nummer blev publikum så serveret et medley hvor ham og hans medbragte band hurtigt gik direkte fra det ene nummer til det andet, med fantastiske overgange, og med en masse publikums venlighed, hvor Moe ikke bare holdt sig midt på scenen som alle de andre kunstnere, men ikke var bange for at bevæge sig rundt og synge til dem som også stod ude til venstre og højre. Mandens spænd er helt fantastisk, og han er en god præsentation af hvor varieret og dynamisk dansk popmusik kan være. Aftenens absolut bedste act.

Lost Frequencies: Fungerende, men småkedeligt set. Gjorde hvad han skulle, han fik spillet de hits han står bag, men burde have været sat på tidligere på aftenen, primært før de lidt mere klubbede DJ acts.

Surprise Act – Nik & Jay: Fed overraskelse at få. Drengene kan stadigvæk på en scene, og på trods af en lidt lunken start, så havde de lynhurtigt folk med. Stadigvæk en sikker vinder der kan få folk i godt humør.

MØ: Danmarks nye kvindelige udenlandske pop-darling, men så også kun i udlandet. Stort set ren playback (absolut tydeligt når hun selv talte i mikrofonen for at få gejlet folk med), usexet dans, spillede sin hitparade på to numre med absolut mangel på energi og skred så. Var kedelig før hun overhovedet begyndte at synge. Eneste plus var da at folk trods alt var friske på at synge med på hendes hits, bare synd hun ikke selv var det.

L.O.C.: Den gamle rapper kan stadigvæk, og hans stemme var sprød og let genkendelig i mikrofonen. Han medbragte både sit nyere poppede musik, men også noget af sin gamle Rap spicet op med en udenmærket bandperformance Det var alt i alt fedt.

Christopher: Vinder af Voice-prisen lige inden han gik på. Absolut aftenens favorit, baseret på det store fremmøde af glade teenagepiger på under 18 der var kommet for at se deres idol. Han gjorde det super flot, og gav en fin koncert med mange af hans gode hits. Man kan sige meget om manden, men han har en god stemme, og skal bestemt blive ved med at synge.

Koncerten i sig selv: Dårlig lyd i starten. Lydmanden vågnede tilsyneladende først efter et par timer og fik styr på tingene, men man kunne konstatere at det blev bedre i løbet af aftenen.

Award-delen af showet var direkte pinlig. Hvis du kan uddele fire awards og ikke få publikum til at klappe, så er der noget galt. Pinlige award-videoer, og værten virkede mest af alt som en der sad i et radiostudie. Han havde tydeligvis ikke opfattet at han faktisk stod i levende live over for 25.000 mennesker, og resultatet blev derefter.

Positivdelen af koncerten var musikken mellem de forskellige acts. The Voice havde været så fine at tilknytte karaoke-tekster, og spillede nogen af tidens største hits som Faded og Into You, og med teksterne blev der skrålet med af de fleste folk der var glade for at få lov at synge deres hitmusik og vinke mens de var på kamera. Der var en god publikumsinddragelse.

På PartyZone giver vi The Voice 2016, 3 ud af 5 stjerner.

star1star1star1 star2star2